Log ind

Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke tilmeldt bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Besgende

· Gster online: : 1

· Brugere online: : 0

· Antal brugere: : 32
· Nyeste bruger: : KatrineFaxoee

IntroDag for 63 sygeplejerskestuderende fra UCSJ-Slagelse

NyhederI 2008 blev E-Team en vigtig del af en helt nyt eksperiment.
Da startede 2 nye hold sygeplejestuderende på Sygeplejeskolen i Slagelse (UCSJ), og da skolen på det tidspunkt, ifølge nye regler ikke længere kunne tilbyde undervisning i førstehjælp, som et integreret led i uddannelsen, forsøgte skolen noget helt nyt.
I samarbejde med E-Team havde Sygeplejelærer Malene Elrond nemlig søsat et introprojekt, der gik ud på at give de nye elever nogen gode oplevelser der kunne ryste dem godt sammen, samtidig med at de fik en basal viden om elementær førstehjælp
Dette skulle give eleverne en god start på deres uddannelse, samtidig med at de fik noget vigtig viden med på vejen
Fra skolens side var der afsat en hel dag til hvert af de nye hold, og uden videre forklaring startede de deres intro-dag med at blive kastet ud som førstehjælpere til en mellemstor trafikulykke med flere tilskadekomne.

Under "ulykken" og den efterfølgende evaluering oplevede de fleste af eleverne at deres viden om førstehjælp nok kunne trænge til lidt forbedringer...
Derfor gik resten af formiddagen med forskellige skill-stations, hvor en vekslen mellem førstehjælpsdukker, hjertestartere, sminkede figuranter og instruktører sørgede for at eleverne fik en masse praktisk viden med hjem.
Efter en tiltrængt frokostpause var det atter tid til at træne praktiske færdigheder, bl.a. ved en eksplosionsagtig brand, og flere uheldige billister.

Dagen blev afrundet med plenumevaluering, og eleverne var meget tilfredse med forløbet, og følte at de både havde lært meget rent "fagligt", men også en hel del om sig selv og hinanden.
Flere lærere på Sygeplejeskolen har siden udtrykt glæde over at sammenholdet i de 2 nye klasser der var med på TemaDagene, er udviklet langt hurtigere end på tidligere hold.

En af de studerende beretter:
Allerede fra tidlig morgen blev vi kastet ud i vores første simulerede ulykke. Man blev næsten i tvivl om hvorvidt det var ægte eller ej.
Dem der stod for hele oplevelsen, levede sig virkelig ind i det og gjorde det virkeligt. Det var da jeg stod og kiggede ned på en ”bevidstløs” mand med teaterblod i ansigtet, det egentlig gik op for mig at jeg sådan cirka var på bar bund, når vi taler om førstehjælp. Derudover lammede frygten for at kvaje mig allerede fra starten af. Heldigvis blev den ikke helt rare oplevelse af at være magtesløs, overtaget af et godt lynkursus i hjertemassage.
Jeg følte mig ret sikker i hjertemassage efter det lynkursus og meldte mig også frivilligt til at demonstrere det foran mit hold.
Alt i alt føler jeg mig mere rustet til at kunne klare en ulykke. Både af større og mindre grad. Det var hårdt, men meget spændende.
Af Sisse Fenja Kagstrup
Sygeplejestuderende, UCSJ- Sygeplejeskolen i Slagelse
Siden dannet p: 0.03 sekunder
4,866,902 Unikke besg