Tunneløvelse 2010
Skrevet af haagensen d. October 31 2010 07:00:00




Lørdag aften d. 30 okt. summede Falckstationen i Korsør af hektisk aktivitet, godt 80 friske frivillige var nemlig ved at blive sminket til årets store Tunneløvelse under Storebælt.

Igen i år var det E-Team der skaffede figuranter og sminkører til den store øvelse, og sminkørerne arbejdede som vanligt koncentreret og effektivt med at lave særdeles flotte sminkninger på alle figuranterne.

For at komme helt op på de 80 tilskadekomne, havde E-Team fået "forstærkninger" fra bl.a. Næsbycentret, Solaris, og Sygeplejeskolen i Slagelse, og de mange engagerede figuranter gav et meget dygtigt modspil til de mange brand- og redningsfolk der var sat på redningsopgaven.

Som een af de største øvelser i tunnelen nogensinde, havde indsatspersonnellet mange store udfordringer under øvelsen, som dog blev klaret uden de store problemer, og karakteren for det udførte indsatsarbejde må vel ligge på "særdeles vel udført"
Der vil senere komme billeder fra øvelsen her på siden.